Kunne du tænke dig at arbejde målrettet og ’uforstyrret’ med en mindre gruppe elever, mens de andre elever arbejder selvstændigt?
Her er en lille guide til, hvorfor du skal strukturere din undervisning med udgangspunkt i literacy-stationer, og ikke mindst hvordan du kan gøre det i praksis.
Inden jeg fortæller og viser, hvordan jeg arbejder med literacy-stationer i min 1. klasse, får du her mine fem bedste argumenter for, hvorfor du skal give stationer en chance – og selvfølgelig læse resten af blogindlægget:
Literacy-stationerne giver dig mulighed for at:
- arbejde målrettet med en mindre elevgruppe
- lave en systematisk differentiering af din undervisning
- øge elevtrivslen gennem en tydelig og fast struktur
- træne elevernes evne til selvstændighed og samarbejde
- få et bedre overblik over elevernes læring
Hvad er literacy-stationer?
Literacy-stationer er som navnet antyder stationer, der har fokus på udviklingen af elevers literacy kompetence. Det er fysiske områder, hvor eleverne arbejder med at udvikle deres evne til at afkode, forstå og anvende tegn. Stationerne gør det muligt for eleverne at udvikle deres literacy kompetence alene eller i samarbejde med andre i mindre grupper. De kan være elevstyret eller lærerstyret, og de kan være permanente eller midlertidige. Sidst men ikke mindst kan de struktureres og udformes på utallige måde.
Det har desværre ikke været muligt for mig at opstøve noget dansk faglitteratur om literacy-stationer. Om det hedder literacy-stationer, arbejdsstationer eller værksteder på dansk eller noget helt andet, aner jeg ikke. På engelsk bruges begreberne literacy stations eller literacy centers. Jeg har valgt bare at kalde det literacy-stationer eller stationer. Min viden om stationer har jeg fra diverse engelske fagbøger og de sociale medier. Jeg har de sidste par år fuldt flere dygtige amerikanske eller australske undervisere på de sociale medier. Inspirationen til mine slides og opbygningen af mine literacy-moduler har jeg fra Kayla, der står bag Move Mountains in Kindergarden. Kunne du tænke dig at læse mere om arbejdet med stationer, kan jeg varmt anbefale hendes blog og bogen Simply Small Groups af Debbie Diller.
Hvordan kan stationerne se ud i praksis?
Stationer skal som nævnt have fokus på udviklingen af elevernes literacy kompetence. Derudover er det vigtigt, at stationerne er differentieret således, at eleverne kan arbejde selvstændigt. I min 1. klasse har mine stationer fokus på bogstaver (deres form, udtryk og lyde), ord, sætninger, læsning og skrivning.
Hvordan kan arbejdet med stationer se ud i praksis?
Her er en lille film, hvor jeg fortæller og viser, hvordan jeg strukturerer arbejdet med stationer i min 1. klasse.
Mine literacy-moduler er alle 90 minutter og har den samme struktur:
- 10 minutter: Præsentation og opsætning af dagens tre stationer
- 20 minutter: Grupperne arbejder ved deres første station
- 5 minutter: Eleverne gør klar til at rotere
- 20 minutter: Grupperne arbejder ved deres anden station
- 5 minutter: Eleverne gør klar til at rotere
- 20 minutter: Grupperne arbejder ved deres tredje og sidste station
- 10 minutter: Eleverne hjælper med at lukke stationerne ned
Vi arbejder altså altid med tre forskellige stationer, som eleverne gruppevis roterer imellem. Klassen er inddelt i tre forholdsvis homogene grupper, der er otte elever i hver gruppe. Grupperne sammensættes ud fra bestemte formål. Da vi i øjeblikket arbejder meget med guided reading, er grupperne dannet ud fra elevernes læsekompetence. En oversigt over grupperne og deres respektive ikoner er hængt op i klassen.
Jeg bruger PowerPoint eller Google Slides til at strukturere og visualisere stationerne på tavlen.
De første 10 minutter af modulet bruges til at præsentere og sætte stationerne op. Jeg får en elev fra hver gruppe til at fortælle 1) hvilken station hans eller hendes gruppe skal arbejde ved, 2) hvilket stemmeleje de skal bruge, og 3) hvor lang tid de har ved stationen.
De næste 20 minutter arbejder grupperne ved deres respektive stationer. Timeren på sliden tæller ned og bipper, når tiden er gået. Når eleverne hører timeren bippe, rydder de op gør stationen klar til næste gruppe. Jeg skifter sliden og får igen en elev fra hver gruppe til at fortælle 1) hvilken station hans eller hendes gruppe skal arbejde ved, 2) hvilket stemmeleje de skal bruge, og 3) hvor lang tid de har ved stationen.
De essentielle ved denne måde at arbejde med stationer på, er at to ud af de tre stationer er ikke lærerstyret, dvs. at eleverne arbejder selvstændigt. Den sidste station er lærerstyret, dvs. at jeg sidder ved stationen og guider eleverne. Det giver mig en unik mulighed for at arbejde målrettet med en mindre gruppe elever ad gangen, mens de andre elever arbejder selvstændigt.
Hvis du kaster dig ud i at arbejde med literacy-stationer, bedes du huske på at al begyndelse kan være svær. Det tager tid at lære en ny struktur at kende. Det tog nok mine elever en måned at blive fortrolige med skiftene. Så hvis du efter den første uge er klar til at kaste håndklædet i ringen, så må du ikke give op. Der er lys for enden af tunnelen. Mine elever elsker literacy-modulerne. De trives i de faste rammer og forudsigeligheden i rotationerne mellem station.